Skip to content
Klax.dkKlax.dk
  • Institutioner
    • Greve
    • Kolding
    • Egedal
  • Om Klax
    • Om Klax
    • En dag i Klax
    • Pædagogik
    • Praktiske oplysninger
    • Blog
  • Job
  • Kontakt
Tilmelding
Klax.dkKlax.dk
  • Institutioner
    • Greve
    • Kolding
    • Egedal
  • Om Klax
    • Om Klax
    • En dag i Klax
    • Pædagogik
    • Praktiske oplysninger
    • Blog
  • Job
  • Kontakt
Klax

Klax inviterede indenfor: Ny daginstitution i Egedal

  • 28 Aug, 2026
  • Com 0

Hvordan ser et nyt dagtilbud ud, når der er tænkt over både børnenes leg, nysgerrighed og behov for ro? Det kunne familier, naboer og andre interesserede opleve, da Børnedalen i Landskabsbyen inviterede indenfor til åbent hus.

Klax Børnedalen i Egdal åbner officielt den 1. september og bliver et nyt dagtilbud for områdets børn og familier. Til åbent hus kunne de besøgende gå på opdagelse i de lyse og æstetisk indrettede rum og møde de pædagoger og den leder, som skal skabe hverdagen sammen med børnene.

I Børnedalen er rummene indrettet, så børn både kan være sammen, lege frit og fordybe sig i mindre aktiviteter. Tanken er, at børn lærer gennem det, de gør, undersøger og oplever – og at de voksne er tæt på og hjælper børnene videre, når de er klar til det.

De besøgende kunne blandt andet opleve læringsbakker, som er en metode, hvor en pædagog gør en aktivitet klar og afgrænser den, så barnet kan koncentrere sig om én ting ad gangen. Det kan for eksempel være at sortere, undersøge, bygge eller eksperimentere. På den måde bliver der skabt mulighed for ro og fordybelse midt i en aktiv hverdag.

Der var også mulighed for at se nogle af Børnedalens helt særlige rum. I vuggestuens vådrum kan de yngste børn lege og eksperimentere med vand. I børnehavens lysrum kan børnene undersøge lys, skygger, farver og former og se, hvad der sker, når de leger med lyset.

Det er ikke kun rummene, der er nye. Det er også måden, de skal bruges på. De er indrettet, så børn får lyst til at gå på opdagelse, lege og prøve ting af – samtidig med at der er mulighed for at finde ro og fordybe sig.

De kommende familier fik samtidig mulighed for at møde de pædagoger og den leder, der fremover skal byde børnene velkommen hver dag. Med stort engagement og godt værtskab fortalte de om hverdagen i Børnedalen og om ambitionen om at skabe et trygt sted, hvor børn kan lege, lære og udvikle sig.

Fra venstre ses Heidi Jensen fra Klax, Nete Dietrich, der er direktør i Børneringen, Tine Engelbrekt Nielsen, driftschef Klax og Marlene O. Lauridsen, institutionsleder i Børnedalen. Foto: Presse

Mandag havde Egedal Kommunes byråd allerede fået et første kig ind i Børnedalen, da byrådet med borgmester Birgitte Neergaard-Kofod i spidsen besøgte den nye bydel. Nu står huset klar til det vigtigste: at blive fyldt med børn, leg, grin og hverdagsliv.

Medlemmer af Egedal Byråd og repræsentanter for forvaltningen besøgte mandag den nye private daginstitution Børnedalen i Landskabsbyen. Børnedalen åbner officielt den 1. september, men allerede i denne uge får områdets borgere mulighed for at se huset indefra. Foto: Presse

Klax Børnedalen i Egedal åbner den 1. september og bliver en del af det nye familieliv, der vokser frem i Landskabsbyen.

Share on:
Børnedalen gør sig klar til at tage imod børn og familier

Blog

Thumb
Klax inviterede indenfor: Ny daginstitution i Egedal
28 Aug, 2026
Thumb
Børnedalen gør sig klar til at tage
21 Aug, 2026
Thumb
Klax-pædagogikken tager form i Klax Egedal
14 Jul, 2026

Kategorier

  • Klax (15)
weblogo

Klax Daginstitutioner.
CVR. 41180862

Icon-facebook Icon-instagram Icon-linkedin2

Genvej

  • Blog
  • Presse
  • Kontakt
  • Handelsbetingelser
  • FAQ

Kontakt

A: Frydenhøj Alle 57, 2670 Greve

T: +45 9310 8310

E: info@klax.dk

Copyright 2026 Klax | All Rights Reserved
Klax.dkKlax.dk