KLAX pædagogikken
Antje Bostelmann, en førende pædagogisk tænker, udviklede Klax-pædagogikken i slutningen af 1980’erne. Hun baserede denne pædagogiske tilgang på en dyb overbevisning om, at det er både muligt og væsentligt at identificere og fremme hvert enkelt barns unikke styrker. Klax-pædagogikken fokuserer på at støtte den individuelle udvikling og læringstempo for hvert barn, hvilket afspejler en respektfuld og individualiseret tilgang til tidlig barndomsuddannelse.
Introduktion
Se video
Pædagogikken
Klax pædagogikken står på skuldrene af de store pædagogiske tænkere. Pædagogiske ideer har dog kun betydning, hvis de kan anvendes i praksis.
Dette kræver gennemtænkte metoder, der fokuserer på at nå de pædagogiske mål baseret på værdierne samt materialer, der matcher målene og de levede værdier. En moderne pædagogik skal hele tiden være tilpasset sine målgrupper: børnene, deres forældre og praktikerne i de pædagogiske institutioner.
Klax pædagogiske afsæt kredser om 4 elementer som danner rammen om barnets dannelse:
- Individualiserede læringsveje som skabes via begejstring, kreativitet og udfordringer
- Indrettede æstetiske læringsmiljøer der skal være meningsfulde, stimulerende og sikre
- Det sociale fællesskab der udvikles gennem fælles regler og aftaler, deltagelse og respekt for hinanden
- Autentiske voksne der er i stand til at reflektere, at være overbevist om at lykkes og ledsage barnets udvikling
Interview
Se afsnit om Klax i Frederiksberg TV
Børnesyn
Klax pædagogiske afsæt er Montessori-pædagogikkens fokus på at ”forberede det ansvarsbevidste menneske” ud fra værdier som at tage det enkelte barn alvorligt, at have respekt for dets selvvirksomhed, afprøven og eksperimenteren og at have opmærksomhed på ”følsomme perioder”, hvor barnet er motiveret for at lære nyt og for barnets aktive rolle i dets udvikling.
Grundlæggende principper i Klax-pædagogikken:
- Styrke udviklingen og udfoldelsen af barnets individuelle egenskaber
- Fremme selvstændighed og selvbestemmelse
- Støtte børns vej ind i sociale fællesskaber
- Udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer
- Bevare og fremme barnets nysgerrighed og motivation til at lære
- Stimulere problemløsende tankegang ved at tage børns spørgsmål alvorligt og skabe rum til samtaler, eksperimenter og undersøgelser af faglitteratur eller internettet
- Rum og tid til den kreative og skabende aktivitet
- Samarbejde mellem forældre og pædagoger i en ærlig og åben form
Mere om Klax pædagogikken
Klax er en levende pædagogik som hele tiden har fokus på kerneopgaven – barnets trivsel, læring og udvikling.
Klax er et pædagogisk supplement af høj kvalitet til den danske dagtilbudstradition og tilbyder velafprøvede og tydelige fysiske læringsmiljøer i et delvist åbent koncept.
Klax er et alternativt tilbud som opfylder den styrkede pædagogiske læreplans krav til et læringsmiljø der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling gennem hele dagen.
Klax tilbyder en klar rammesætning af den pædagogiske hverdag og giver plads til pædagogisk leg og læring.
Klax giver det pædagogiske personale mulighed for at arbejde ud fra deres interesse- og kompetenceområder og specialisere sig inden for de forskellige læreplanstemaer.
Klax arbejder velgennemtænkt og med øje for samfundsudvikling, forskningsbaseret evidens og praksisorientering med barnets lærings- og udviklingsprogression.
Klax tilbyder en innovativ indretning med aldersafstemte møbler og materialer og funktionsrum.
Klax ønsker en god og transparent dialog med forældrene og styrker dette samarbejde via regelmæssige samtaler, arrangementer og dokumentation.